En ny generation er for alvor ved at gøre sit indtog på arbejdsmarkedet, og de hedder generation Z. De bliver ofte beskyldt for at være skrøbelige, krævende og utålmodige. Men er de nu også det? Og hvis ja, hvad skyldes det så?
Livet på arbejdsmarkedet fylder meget for Asta Bang og hendes studiekammerater. Det er blevet en stående joke blandt dem, at de faktisk er bange for det. Foto: Lærke Juul Hallig
Af Lærke Juul Hallig og Victoria Burgdorf
“ Hvordan skal jeg kunne huske alt det her? Kan jeg klare det? Selvom der er længe til, at jeg er færdig som studerende, så tænker jeg tit nervøst på arbejdslivet, der venter.”
Sådan fortæller Asta Bang, der er medicinstuderende på 2. semester, og hun er langt fra alene med sine bekymringer om at starte på arbejdsmarkedet.
Mere end hver tredje studerende fra generation Z bekymrer sig for, om de kan præstere fagligt godt nok på et fremtidigt arbejdsmarked. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Fagbevægelsens Hovedorganisation i 2024.
Rapportens hovedkonklusioner går på, at generation Z søger et meningsfuldt arbejde, som de er gode til, og hvor der er mulighed for udvikling. Derudover viser rapporten, at mange af de unge frygter et presset arbejdsliv.
Det gælder særligt generation Z
Alle disse ting lyder måske som noget universelt, der gælder alle generationerne. Men der er sket en udvikling ved særligt en af de unges bekymringer.
Det mærker de blandt andet i fagforeningen Djøf, hvor mange af de unge kommer med deres bekymringer.
Thomas Kantsø, som er chefkonsulent hos Djøf, er påpasselig med at dele de unge op i kasser, men må anerkende, at der er noget særligt på spil for den unge generation i dag.
Han fortæller, at de unge har særlig mange bekymringer for at starte på arbejdsmarkedet. Der bliver allerede på deres studie lagt et pres på, hvad der skal ske for de unge, når de er færdiguddannede. På studiet bliver der opbygget et narrativ om, hvad der er den rigtige karrierevej, hvis man skal lykkes, fortæller Thomas Kantsø:
“Det går igen hos de unge, at de er angste for ikke at ramme plet første gang.”
Chefpsykolog med speciale i pædagogik og formidling, Samuel Kirk-Haugstrup, vurderer også, at der i dag er et andet og øget fokus på præstation iblandt generation Z. Det kan være med til at forklare de unges store bekymring for at starte på arbejdsmarkedet:
“Hvis de tænker, at nu er det bare endnu en arena, jeg skal ud at præstere i. Hvor hvis jeg fejler, så er det ikke bare en dårlig karakter i skolen, men så kan det være, at jeg mister mit job, og så lige pludselig min levevej.”
Bange for at fejle
I et fyldt auditorie på Aarhus universitet sidder Asta Bang blandt sine medstuderende. Læreren spørger ud i flokken, om nogen vil byde ind med et svar. Ingen rækker hånden op.
Asta Bang fortæller, at hun sommetider forsøger sig med en forsigtig finger i vejret, men også kun, hvis hun er mere end 75% sikker på, at hun kender svaret:
“Det vil være så fucking pinligt at sige noget forkert, man vil jo ikke se dum ud foran de andre” griner hun.
Netop det med at frygte at fejle er ikke unormalt hos generation Z. Her hersker nemlig en anden præstationskultur end hos tidligere generationer, det siger psykolog Samuel Kirk-Haugstrup. Perfektionismen er kun stigende, og det er de unge, som reagerer stærkest på samfundstendenser, fortæller han:
“Vi kan se i forskning, at præstation er blevet meget mere udtalt i dag, end hvad det var, da generation X var unge. Der var slet ikke det samme karakterræs, der var heller ikke det samme fokus på at kunne komme ind på uddannelser, og den der determinerende logik, der er i dag.”
Den determinerende logik hos de unge kan chefkonsulent hos Djøf, Thomas Kantsø, godt genkende. Han synes det er ærgerligt, at de unge har en ide om, at de skal lande et perfekt sted i første forsøg, og at der er fokus på rigtigt og forkert. De er så bange for at fejle samtidigt med, at de er kræsne, fortæller han:
“Jeg har lyst til at råbe til dem alle sammen: I er mega vidunderlige. I er mega dygtige. Og husk i godt må vælge forkert!”
Det kongelige bibliotek i Århus rummer mange studerende i eksamensperioden. Foto: Lærke Juul Hallig
Er intet nyt, godt nyt?
Det at generation Z har større fokus på præstation skyldes flere ting. En af forklaringerne skyldes generationens opvækst. Det er en generation, som er blevet testet og målt fra starten af folkeskolen og op gennem hele deres skoletid. Det er blandt andet med nationale tests og hyppig karaktergiven. Det er derfor en generation, som har været vant til en rettesnor, fortæller ungeforsker Søren Schultz Hansen.
Både psykolog Samuel Kirk-Haugstrup og ungeforsker Søren Schultz Hansen tilskriver blandt andet de sociale medier den stigende perfektionisme. Her har de unge fået konstant feedback fra alle om stort og småt, både gennem likes, kommentarer og delinger.
Det har klart påvirket de unge, vurderer begge eksperter.
De er vant til løbende at blive guidet og fortalt, hvor dygtige eller ikke dygtige de er. Når de så ikke får denne feedback, bliver de usikre.
“Den manglende feedback kan være med til at gøre mig usikker, og så begynder jeg at overtænke, hvis jeg ikke ved, om jeg er på rette vej,” siger den 22-årige studerende, Asta Bang.
Det er noget som generation Z tager med sig ind på arbejdsmarkedet, og kan være med til at give et sammenstød mellem generationer. Ole Holdgaard, der er bachelor i ledelse, rådgiver blandt andet virksomheder i ledelse af generation Z fortæller:
“Der er mange ledere, der er frustreret over, hvor meget tid det kræver at lede generation Z i forhold til tidligere generationer”
En skrøbelig generation
De unge fra generationen ser derudover gerne, at deres leder giver noget af sin private personlighed, hvilket ikke før i tiden har været en del af opgaven, siger Ole Holdgaard. Det er vigtigt for generation Z at have sig selv med hele vejen. En sætning Ole Holdgaard er stødt på ude i virkeligheden blandt ledere, som er med til at beskrive noget af ændringen, er:
“Jeg har aldrig skulle forholde mig til kærestesorger før”
Og det taler ind i en pointe Samuel Kirk-Haugstrup påpeger om det mentale helbred. Han fortæller nemlig, at der generelt er kommet et større fokus på det mentale helbred, men især blandt de unge fra generation Z.
Det er en generation, som er vokset op i en verden med stigende mistrivsel, så derfor er de også selv meget opmærksomme på at mærke efter. Det er en forudsætning, som de også tager med ind på arbejdsmarkedet, fortæller Samuel Kirk-Haugstrup.
Ole Holdgaard forklarer, at det også er derfor den nyankomne generation på arbejdsmarkedet kan opfattes som porøs. Det er nemlig nyt for den dominerende generation, generation X, at arbejdspladsen skal forholde sig til hinandens personlige forhold.
Krav om medbestemmelse
Et andet parameter, hvor generation Z adskiller sig er, hvor meget indflydelse, de mener, at de skal have på en arbejdsplads. De forventer at have indflydelse og medbestemmelse i det firma, de arbejder for, hvis de skal være motiverede, fortæller ungeforsker Søren Schultz Hansen.
Hans empiri fortæller, at generation X oplever, at de unge “vil ses og høres” på arbejdspladsen.
Psykolog Samuel Kirk-Haugstrup uddyber, at de unge klart har en forventning om at blive inddraget:
“Det betyder ikke, at de skal inddrages i alle beslutninger. Men man skal spørge nysgerrigt ind til de beslutningsområder, hvor de reelt har noget at sige.”
Det er også noget, som de har været vant til igennem deres opdragelse, derfor tager de også den forventning med ind på arbejdsmarkedet.
Video: Victoria Burgdorf
Tålmodighed er en dyd
Noget af det Thomas Kantsø møder i sit arbejde som chefkonsulent ved Djøf er, at generation Z er bekymrede for at kede sig på jobbet.
“De har en forventning til, at der hurtigt skal ske udvikling og vil gerne have ansvar” fortæller han.
Thomas Kantsø synes, det er sejt af de unge, men det er også virkelig vigtigt, at de lige lærer organisationen at kende først. Han mener, at de unge skal lære at tøjle den her utålmodighed. Det er nemlig noget, som de unge ellers slår sig på.
Det er det samme, som ungeforsker Søren Schultz oplever, når han snakker med generation X, som får nyansatte fra generation Z ind. Han fortæller derudover, at den iver efter hurtig anerkendelse og udvikling igen kan forklares med generation Z’s opvækst.
De er opvokset i en verden præget af hurtig forandring og med øjeblikkelig forløsning. De er ikke vant til at vente på ting, da de dermed risikerer, at belønning forsvinder:
“Det med, at alt godt kommer til den, der venter. Det gælder ikke i en verden af hastig forandring. Det gælder derimod for de unge, at alt godt forsvinder, for den der venter,” siger Søren Schultz Hansen.
Hvem skal tilpasse sig?
Der er altså en enighed blandt forskere, psykologer og parter i denne artikel om, at generationerne på mange parametre ligner hinanden. Men når det kommer til arbejdsmarkedet, er der flere afgørende forskelle.
Ønsker man at forstå de skel, kan det være en fordel at dele generationerne op i bogstaver. Det svære er så at finde ud af, hvem det er, der skal tilpasse sig. Er det de unge fra generation Z? Eller er det arbejdsmarkedet, der skal hoppe med på bølgen og kræve udvikling?
Søren Schultz Hansen peger på begge ting, men han tror klart, at arbejdsmarkedet vil blive mere fleksibelt, hvilket vi allerede har set efter Corona pandemien i 2020.
Vi er nu begyndt at arbejde mere andetsteds end kontoret og har mere fleksible tider. Den udvikling vil kun fortsætte, I takt med at den nye generation indtager arbejdsmarkedet, fortæller Søren Schultz Hansen:
“Vi bevæger os længere og længere væk fra den klassiske arbejdsuge med 8-til-16-job.”
Thomas Kantsø, chefkonsulent i Djøf, siger, at det er et stort fokus i øjeblikket, hvordan arbejdsgiverne fastholder og tiltrækker de unge mennesker. Det er noget, som alle parter arbejder på:
“Den her opgave går begge veje. Organisationerne skal tilpasse sig til de her initiativrige, utålmodige unge mennesker, men de unge mennesker skal også som nyuddannede i højere grad kende deres organisationer, og ikke kræve at blive chef på første dagen” fortæller han.
Ungeforsker Søren Schultz Hansen forklarer i samme stil, at de unges krav skal tages alvorligt, men ikke nødvendigvis bogstaveligt.